Artikler

”Die Black Metal Bitch”

Hadebeskeder, dødstrusler og lede kommentarer, har Amalie Bruun måttet lægge øre til, siden hun startede sin karriere indenfor metalmusik under synonymet Myrkur. Debutalbummet ”M” fik meget opmærksomhed og gode anmeldelser, og Myrkur har siden opnået stor succes i Danmark, såvel som i udlandet. Men der er, som oftest, også en skyggeside af succesen.

De fleste har allerede hørt, at Myrkur har modtaget hadebeskeder og endda dødstrusler via sin Facebook-side og i en sådan grad, at hun har måttet spærre sin indbakke. Hvem er de her mennesker, der synes, at de har ret til at bestemme, hvem der må lave musik, og hvad der er ”rigtig” metal?! Lad os lige blive enige om én ting; ”rigtig” metal er en myte. Det smukke ved musik er netop, at den altid er under forandring og lader sig påvirke af nye tendenser, går tilbage til de gamle rødder eller finder på noget helt originalt. Dét, at metalmusik udvikler sig, ødelægger vel ikke noget for den musik, man nu personligt betragter som ”rigtig” metal eller hvad? Hvis man ikke kan lide, hvad man hører, så kan man lukke ørerne! Det kræver ikke en stor kraftanstrengelse at skifte kanal på radioen eller undgå kunstnere man ikke bryder sig om. Man kan sætte Black Sabbath, Mayhem, Kreator eller sågar Justin Bieber på anlægget derhjemme, hvis man synes, det er ”trve”. Det må man selvfølgelig helt selv om. Men hvis man synes, man er så meget bedre end andre, at man har retten til at tilsvine folk på baggrund af deres musik, så bør man spørge sig selv, om man ikke er lige lovlig høj i hatten! Det er komplet ligegyldigt, om man har været anmelder for Metalized siden 1987, eller har spillet i 15 forskellige bands; INGEN har ret til at true nogen på baggrund af den musik, man laver. Hvor er respekten for ens medmennesker? Bag enhver kunstner sidder et menneske, som har ret til at kreere lige den musik, han, hun , den eller det har lyst til.

Så hvad er det egentlig ved Myrkur, der gør folk så vrede? Er det virkelig det faktum, at hun er en kvindelig soloartist, der har opnået succes indenfor metalgenren? I 10’erne? Really? Come on. Det er ikke så længe siden, der florerede en shitstorm på nettet, da en anmelder fra HeavyMetal.dk kritiserede Rebecca Lous (Stella Blackrose red.) optræden med Helhorse af den simple grund, at Lou er en kvinde, og kvinder hører ikke til i metalmiljøet. HeavyMetal.dk klarede situationen med en offentlig undskyldning og en forsikring om, at det kun var pågældende anmelders personlige holdning. Men tænk, at der stadig findes metalfans, der er af den holdning, at kvinder ødelægger metal, bare fordi de er kvinder. Ej, men hvad sker der folkens? Man kan og skal ikke dømme musikken udfra køn. Musik er musik, punktum. Musik er ikke en ”han” eller en ”hun” eller noget ”rigtigt” og ”forkert”. Den er bare til, og den findes i alle genrer og former, hvilket er en god ting! Hvor ville det være kedeligt, hvis alle kunne lide det samme. Hvordan ville metalmiljøet se ud, hvis alle de ophedede diskussioner ikke eksisterede? 😉 For selvfølgelig skal vi diskutere musikken og have en mening om alle dens facetter. Men at tilsvine en metalkunstner, fordi det ikke er ”trve” metal; det er ikke en mening, men blot ren snobberi og på ingen måde konstruktivt for metalgenren. Og så er det bare rigtig dårlig stil!

Folket har talt – de vil høre Myrkur. Det betyder ikke, at der bliver mindre plads til whatever ”trve” metal, man nu engang lytter til. Det betyder bare, at genren udvider sig, og folk tager imod den tendens med åbne arme. De fleste forholder sig kritisk til musikken, og det er der heller ikke noget i vejen med. Men lad os gøre det med respekt for musikken, hinanden og kreativiteten. Vi har jo alle én ting tilfælles: kærligheden til metalgenren i al dens storhed og diversitet. HENT SOM PDF

Skribenten: Jannie Ravn Madsen

MetalDanmark sætter fokus på hørelsen i November.

I november har MetalDanmark valgt at sætte fokus på hørelsen, og i samarbejde med Audiovox inviterer vi til en eftermiddag i hørelsens tegn, både i København og Århus.

Hvorfor er det så forbandet vigtigt at passe på sin hørelse?

Støj er usundt, selvom du sågar bliver født med et højt vræl – jordmoderen vil nemlig høre, om du trækker vejret, og så er det ellers bare derudaf med støj og endnu mere støj.

Forskere har fortalt at en god nats søvn er vigtig for vores helbred, de mener sågar også at støj kan forkorte vores levetid.

Rigtig mange danskere lever i dag med et høretab, hvor et høreapparat er en nødvendighed for at få dagligdagen til at fungere og helt elementært have en vis livskvalitet i deres hverdag.

Din hverdag er fyldt med lyde, uden du egentlig tænker over det. Trafikkens rasen, fodgængerovergangens bippen, togdørens enerverende advarsel om, at dørene lukker. Kollegaen der brøler godmorgen fra cyklen. Ringklokkens ringen.

Dit liv er fyldt med lyde også uden du tænker over det. Dit barns første ord, kæresten der snorker, latter, sang, musik, fuglefløjt, de møg kedelig forlæsninger, naboen der skændes m.m.

Støj er stressende, støj er skadeligt for dine øre. Du bruger dine ører hele tiden, og det kan ende i Tinnitus og/eller nedsat hørelse.

Hørelsen skal vare hele livet, så pas på den og værn om den. Brug beskyttelse når du er til arrangementer, hvor lydniveauet er højt, høreværn er bedre end høreapparat.

Beskyt dine ører – stilhed er guld værd!

Jeppe Nissen – COPENHELL:

Bruger du beskyttelse når du går til koncerter? Altid.

Hvorfor? Må indrømme, at jeg har gået til for mange metalkoncerter i mine unge dage uden ørepropper, og det har resulteret i en konstant funky hyletone i mine ører. Og da jeg stadigt ser rigtigt mange shows og gerne vil se (høre) rigtigt mange flere, bruger jeg propper.

Hvilken slags beskyttelse bruger du? Formstøbte ørepropper fra In-Ears der dæmper 25db – perfekte at have på, og det lyder stadigt virkeligt godt.

Anders Bøtter – SORT SØNDAG

Bruger du beskyttelse når du går til koncerter? Ja, altid!

Hvorfor? De færreste bemærker hvor højt lydniveauet egentlig er til en ganske almindelig koncert. Desuden oplever jeg ofte, at det ikke kun er lydniveauet fra scenen, som er belastede for ørerne, men i ligeså høj grad det pres der kommer på trommehinden og hørelsen, når venner og andre koncert deltagere forsøger at få en i tale og råber en ind i øret, hen over musikken. For nogle musikinteresserede er det vanskeligt at vurdere, om man “har brug for ørepropper”. Derfor går jeg efter devisen, at det har man ALTID brug for. Som radiovært der til og med var “ørebarn” som knægt, ja der har jeg ekstra meget brug for ørepropper. Jeg sidder med musik i ørerne ca. 4-5 timer om dagen. Derfor er det essentielt for mit velbefindende i mit job, at min hørelse er god, og jeg kan opfange alle nuancer i musikken. Tinnitus er altid grumt for alle, der får det, men for mig ville det være totalt ødelæggende.

Hvilken slags beskyttelse bruger du? Jeg bruger formstøbte Siemens musikerhøreværn. De koster lige over 1000 kr., men har været HVER EN ØRE værd! De FORBEDRER faktisk lyden til de fleste koncerter og så har de den kæmpe fordel, at man kan stå og føre en helt normal samtale med folk, uden at råbe. Den bedste investering jeg har gjort for musikken i mit liv.

Jesper Frydenlund – 3rd. Tsunami

Bruger du beskyttelse når du går til koncerter? Uh, du rammer et ømt og pinligt punkt dér. Jeg bruger faktisk ikke beskyttelse og har kun gjort det i yderst sjældent. I stedet (som håbøs) kompensation går jeg tilbage i en sal, hvis det er for højt. MEN….. jeg vil gerne have lavet nogle formstøbte ørepropper, og det ER i proces.

Theis Thorgersen – HELHORSE

Bruger du beskyttelse når du går til koncerter? Ja, jeg bruger altid høreværn når jeg går til eller spiller koncert. Det har jeg gjort de sidste 15 år i hvert fald.

Hvorfor? Jeg er aktiv musiker, og jeg ønsker ikke at gå glip af musikken, fordi at jeg har smadret min hørelse. Og så arbejder jeg til daglig med lyd, hvor jeg blandt andet skal lytte efter fejl på tegnefilm, så jeg ville fuldstændig fjerne min leve grundlag, hvis jeg ødelagde hørelsen.

Hvilken slags beskyttelse bruger du? Jeg var så heldig at få lavet nogle formstøbte ørepropper i 2006 i forbindelse med et ophold på Den Rytmiske Højskole i Vig. Og siden da har jeg altid svoret til dem. Jeg bruger dem også, hvis jeg er i byen, og der er højt musik på et diskotek eller en bar. Før det brugte jeg en-gangs ørepropper. Hver gang snakken falder på høreværn og musik, så anbefaler jeg folk at anskaffe sig nogle formstøbte ørepropper, da de penge er så godt givet ud i forhold til at risikere at miste hørelsen.

Michael Vahl – APHYXION

Bruger du beskyttelse når du går til koncerter? Det kommer faktisk lidt an på situationen. Hvis jeg står bagerst i lokalet og oplever en koncert, er det ikke altid jeg får taget ørepropperne i – men hvis jeg står oppe foran, så bruger jeg dem næsten altid.

Hvorfor ikke? Gode ørepropper koster mange penge, og det har jeg ikke råd til lige nu (især fordi jeg smider dem væk hele tiden). Derfor er det kun, hvis jeg står helt oppe foran, at jeg vælger at bruge dem – ellers ødelægger det for meget af musikoplevelsen for mig.

Hvilken slags beskyttelse bruger du? 4Sounds juletræsørepropper til en 200 kroners penge. Og de er sgu ikke særlig gode.

Kasper Gram – KILLING GANDHI

Bruger du beskyttelse når du går til koncerter? Nej.

Hvorfor ikke? Jeg synes de fleste lydmænd efterhånden er gode til at holde lydstyrken på omkring de 95-100 db herhjemme, og jeg føler ikke at jeg får det fulde lydbillede, ved at proppe noget i ørerne.

Hvilken slags beskyttelse bruger du? Jeg bruger selv formstøbte silikone ørepropper med 25db filter, både når vi øver og spiller live.

Så kære musikelsker, konklusionen er, at beskyttelse er super vigtigt. Vil du vide mere om hvordan man beskytte sig, så kom til arrangementerne Pas På Hørelsen.

21. November – ESCOBAR København https://www.facebook.com/events/

28. november – ESCOBAR Århus https://www.facebook.com/events/

Kilder: Audiovox: www.audiovox.dk Høreforeningen: www.hoereforeningen.dk 

Rasmus Toftlund er 42 år, teknisk chef på BETA, musiker og ejer af Fast Beat Records. Han var desuden en af bagmændene bag det hedengangne Danish Metal Awards og en meget erfaren herre inden for lydteknik.

Rasmus startede sin karriere på RUST i 1996 som militærnægter og lever i dag af, at lave live- og studielyd for bands inden for alle genrer. Hans beskæftigelse med lyd begyndte en smule tilfældigt, men tog hurtigt fart og har bragt ham (næsten) hele verden rundt med bands som Mnemic, Volbeat og Metallica.

Det er dog i Danmark, at Rasmus har sin daglige gang som teknisk chef og lydmand på spillestedet BETA på Amager. Det er også her, at jeg møder Rasmus til en snak om livet på tour, dansk metal og hvordan man opnår den gode lyd.

Hør ham fortælle om hans oplevelsesfulde rejse fra Nørrebro til Japan, om de økonomiske udfordringer ved at leve som lydtekniker, og hvad det kræver at blive succesfuld indenfor en hård branche.

/Emil Schjelde

Hent som PDF

Hør interview med lydtekniker Rasmus Toftlund

”Vi er som musikere møgforkælede i det her land…..!” – Jacob Binzer (D.A.D)

I november 2013 og april 2014 afholdte Musikparlamentet, i samarbejde med DR P6 Beat, Sort Søndag, en debat omkring genresnobberi i den danske musikbranche. Formålet med debatten var at belyse de eventuelle problemer, man, som musiker i Danmark, står overfor, når man vil promovere sit musik og band.

Er der genresnobberi i Danmark, og står nichemusikerne overfor urimelige vilkår, når det gælder støttekroner, airplay, mediedækning osv.?

Med fokus på metalgenren tog et kompetent panel fra den danske musikbranche hul på genresnobberiet.

“Du skal sætte dig ind i, hvad du vil, hvilke medier du vil spilles i, hvem er din målgruppe, opbygge netværk og bruge det og brandværdien er super vigtigt” – Rasmus G Sejersen (The Psyke Project)

Som musiker, uanset hvilken genre du arbejder med, glemmer aktøren ofte basisviden. Det er enormt vigtig for den enkelte musikere at vide, hvad du står med imellem hænderne, det er ikke nok “bare” at indspille det – man skal ud over stepperne og fortælle musikmasserne om sit produkt. Hvilket medie vil du i og ej at forglemme, er det et relevant medie. Er det der dine lyttere er?

“Metalaktørerne i Danmark er fraværende” – Jesper Nordahl (Amager Bio)

Hvor er musikerne i Danmark, hvor er de håbefulde talenter, vi kan prale af i det store udland? Det største chok, publikum fik, var, da både Jeppe Nissen fra Copenhell og Anders Bøtter fra Sort Søndag fortalte, at de ikke får demoer fra bands.

– Jeg spiller faktisk alt, hvad jeg får. Selvfølgelig skal det have en vis kvalitet, men jeg spiller faktisk alt, og jeg vil meget gerne have flere demoer – hvor er de?, spurgte Anders Bøtter fra Sort Søndag under debatten.

Jeppe Nissen fra Copenhell kunne med stor forbavselse i stemmen berette det samme. Og det in mente, at Copenhell har en scene tiltænkt de danske upcoming bands. Samme billede tegner sig for Royal Metal Festival, Aarhus, hvor formand Morten Bager fortalte, at han meget gerne så, at der kom flere henvendelser fra håbefulde bands.

Men hvorfor sender de danske bands ikke flere demoer afsted? Er det, fordi vi i lille Danmark forventer lidt for meget, som Jacob Binzer påpegede i den første debat i november. At vi i bund og grund faktisk er møgforkælede i Danmark?

Forventer man som musiker, at støttepengene bare skal komme i stride strømme, og spillestederne bærer musikerne til scenen? Skal der død og pine ligge en tarif pr. job, eller skal koncerten være udsolgt, uden musikeren gør noget for det? Stiller de danske musikere større krav, end de faktisk er berettiget til?

Kære musikere, om I spiller for 5 eller 500, så spil jobbet – hvem ved, om Jeppe Nissen fra Copenhell er blandt de 5? I skal jo bare over broen til Sverige eller suse forbi Flensborg, førend jeres prinsessekrav kommer til kort!

Der var stor enighed blandt alle paneldeltagere. De danske musikere skal op af sofaen og frem i lyset. I dag kræver det altså kun et par klik på en computer, og dit pressekit er sendt afsted til promotere, spillesteder etc. Ikke som i gamle dage da man nærmest skulle lave en lille fabrik en hel dag for at få sendt sit pressemateriale ud.

– Gør noget ud af jeres pressemateriale, gør den attraktiv. Storytelling er et rigtig godt værktøj til at få opmærksomhed. Lav grundig research, find jeres målgruppe og brandværdi, var de gode råd fra Rasmus G. Sejersen (The Psyke Project).

Ole Rosenstand Svidt fra Gaffa gjorde endvidere opmærksomt på, at man ikke bare kan kopiere den måde, The Psyke Project har brugt.

– Det er vigtigt, at man finder sin egen opskrift, samt at musikken skal være i orden – håndværket skal være på plads, forklarede han.

Netop det med håndværet skal være i orden, kom booker på Pumpehuset Kristian ”Jeff” Højlund også ind på. Han pointerede, at man som musiker skal tage imod den kritik, der kommer og tage ved lære af dem.

Efter chokket havde lagt sig over den manglede aktivitet fra de danske artister, blev der spurgt; hvad kan vi gøre?

– Hvorfor skal Jeppe Nissen fra Copenhell lave et “When Hell Freezes Over”, burde SPOT Festivalen i Århus ikke gøre det?, spurgte Jesper Nordahl fra Amager Bio. Og det har manden jo så evigt ret i. Hvorfor er der ikke flere af de danske festivaler, der hiver metalmusik op på plakaten?

Hvor er Nibe, Jelling, Skive etc., hvor er støtten fra dem, hvad er grunden til, at man ikke hiver et par metal bands på plakaten? Er promoterne for dårlige eller “for sikre”?

Er det fordi metalmusik er farligt, vi spiser jo både små børn og kattekillinger?

Nej, den snak er ved at være for al for gammel, og vi er ærlig talt trætte af, at vi hver eneste gang skal dokumenter (som vi jo altid kan), at vi hverken er massemordere eller kannibaler, når Copenhell annoncerer årets headliners.

Jeppe Nissen vil gerne have landets festivaler med, men hvordan gør vi det? Han mener yderligere, at den danske metalscene har det godt, den er på vej, ej genialt men godt.

Hvorfor: Sort Søndag og Copenhell kan holde 5 års fødselsdag i år. Aalborg Metal Festival og Metal Royal i Århus præsenterer stærke navne til årets festivaler. Onlinemagasiner som Blastbeast får flere og flere læsere, og alene i København er der en del heavyklubber/barer. BETA og Pumpehuset – Escobar og Voodoo Lounge for at nævne et par stykker. Og en af vores største eksportvarer indenfor musik er altså VOLBEAT.

– Vi er på rette vej og forhåbentlig kommer de andre også med, f.eks Jelling og GAFFA, smiler Jeppe Nissen (Copenhell)

Hvad med interessen ude i det danske land?

“Udenfor København sker der ikke en skid” – Jesper Nordahl (Amager Bio)

Jesper Nordahl har faktisk ret, eller har han? Mange af de festivaler, der er i det danske land, støtter ikke op om metalmusikken, og det er dem, vi skal have fat i. Promoterne derude skal i gang, vi skal have mangfoldigheden tilbage. Det kan ikke passe, at det er København, Ålborg og Århus, der må tage slæbet. Jo jo, bevares, der er mange iværksætter derude, men vi skal også huske, at Danmark er et lille land, og det er velkendt uanset genre, at danske bands kan hive den ene festivaltur hjem år efter år. Anders Bøtter markerede bravt og opstillede en “Prøv lige at hører her!”

Opfordring til danske bands: 1: Hold op med at tude over, at I ikke har succes. 2: Hold nu kæft om Volbeat – Vi skal være stolte af Volbeat 3: Vi mangler rollemodellen, ham/hende der tør stå frem og bære flaget. Vise vejen og få andre med.

Er vi hinandens største fjende?

Ja, det er vi. Vi er en bunke af rygklappere, som lynhurtigt hakker hinanden ned, når vi ikke ser det. Vi er hinandens største snobber. Hvor er de banebrydende samarbejder, og der menes ikke, at to bands tager på tour sammen! Volbeat har eksempelvis lavet nogle fantastiske samarbejder, med Pernille Rosendahl og Johan Olsen fra Magtens Korridorer.

Kom ud af jeres små universer og lav samarbejder, støt op om hinanden og lav fælles front.

Der er meget snobberi indenfor egne rækker, og det snobberi giver flere fordomme, var alle enige om.

Miljøet er lille, alle kender hinanden på kryds og tværs – kører vi nepotisme kortet i stedet for kompetencekortet?

De danske bands mangler selvtillid, var der stor enighed om. Og den manglende selvtillid bliver pakket ind i snobberi.

– Det er ikke pladekontrakten, der er vigtigt, det kort kan vi ikke bruge overfor hinanden – det er sammenspillet, at I kan spille live – kom ud over scenekanten og være rockstjerne, påpegede Jeppe Nissen.

– Vi skal være hinandens ambassadører, både nationalt og internationalt.

Til slut, kom det store ansvarskort på bordet

Kan man smide ansvaret et sted hen, kan vi sige til nogen eller noget, at det er jeres skyld? De danske metalbands har et stort egen ansvar, de skal ud af busken og gøre opmærksom på deres musik. Der kommer ikke en millionaftale bankende på døren ved at sidde og tude i sofaen. Op og vis, I kan jeres håndværk.

Spark døren ind, lav noget larm og man må altså godt spille rockstjernekortet – med lad dog prinsessekortet blive hjemme. Spil alle de jobs I kan få, uanset solgte billetter, lad cateringlisten/rideren med “kun blå M&Ms og Crystal Champagne” blive hjemme og sig TAK ROCK. Gør en indsats for selv at få solgt en masse billetter, spæn byen rundt med plakater osv.

F.eks: danske Hatesphere brokkede sig meget højlydt for et par år siden, at de ikke spillede på Copenhells mainstage – året efter spillede bandet på Copenhell og gav os en ordentlig koncertrøvfuld af de gode…..!

De danske festivaler og organisationer har også et ansvar. Metalmusik er faktisk en stor ting i Danmark. Passionen for musikken er stor, købekraften er stærk, og initiativet er stærkere end nogensinde.

Dertil spørger vi i kor, blandt andet SPOT Festivalen om I ikke vil støtte mere op om metalmusikken?

De danske bookere, tag en chance og book noget nichemusik, uanset genre.

Publikum – kom og hør supporten, og køb de billetter i forsalg…!

De danske medier: deltag, kom ud og hør os, skriv en anmeldelse af koncert/festivaller, vær synlig overfor nichemusik.

Med venlig hilsen

Anni Klitmøller Musikparlamentet anni@musikparlamentet.dk

Debatinfo: Panel d. 23. november 2013: Ole Rosenstand Svidt (online redaktør, GAFFA), Anders Bøtter (vært, Sort Søndag), Kristian “jeff” Højlund (booker, Pumpehuset), Jakob Mølbjerg (musiker, Mercenary), Jacob Binzer (musiker, DAD), Jesper Nordahl (Amager Bio og Kulturchef i KBH).

Panel d. 19. april 2014: Ole Rosenstand Svidt (online redaktør, GAFFA), Anders Bøtter (vært, Sort Søndag), Kristian “jeff” Højlund (booker, Pumpehuset, Jeppe Nissen (booker, Copenhell), Rasmus G. Sejersen (musiker, The Psyke Project), Jesper Nordahl (Amager Bio og Kulturchef i KBH).

Debatterne var åben for publikum, der kunne kommentere og stille spørgsmål.