Workshop

Ny metalworkshop d. 27. februar 2016

Så er det tid til en ny metalworkshop, hvor bands kan lære om markedsføring, kontrakter, rettigheder og meget andet.

MetalDanmark er klar med en ny workshop for metalmusikken, og der er nu åben for tilmelding.

Workshoppen finder sted d. 27. februar 2016 fra kl. 11:30 – 17:00 og alle metal- og hardrockbands fra Danmark kan tilmelde sig.

Adresse:
KPH Projects
Enghavevej 80
2450 København
(tæt ved Enghave St.)

Bands kan tilmelde to medlemmer til workshoppen, og MetalDanmark forventer, at de udvalgte medlemmer medbringer bandets EPK til workshoppen, så der kan gives feedback.

Vi offentliggør oplægsholdere snarest.

Formålet med workshoppen er at klæde musikerne bedre på til de udfordringer, de vil møde, når de kommer ud af øvelokalet.

MetalDanmarks første workshop blev afholdt i november 2014 og var en stor succes. Her fik en række bands en masse inspirationen og ny viden om, hvordan de skal begå sig i en til tider uoverskuelig branche.

Der er 24 pladser til workshoppen, og de bliver givet efter først til mølle princippet. Så sæt i gang og send os en mail. Det er gratis at deltage, og der er frokost til deltagerne.

Tilmelding til forårets workshop sker på workshop@metaldanmark.dk eller via formularen herunder.

 

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Din besked